Konkurs får Aarhus til at udbyde hjemmepleje igen
AARHUS: Aarhusianere med behov for hjemmepleje og praktisk hjælp til eksempelvis rengøring skal have flere leverandører at vælge mellem. Det mål har Aarhus Kommune, som i løbet af få måneder gennemfører et nyt udbud på området for hjemmepleje og praktisk hjælp til især ældre visiterede borgere, skriver Århus Stiftstidende. Det sker efter at to ud af tre leverandører i det tidligere udbud er gået konkurs – i maj 2016 måtte BR Service lukke og slukke, og i maj i år ramte samme skæbne Hjemmehjælpen Aarhus ApS.
Udvalget for sundhed og omsorg har ekstra skarpt fokus på at udvælge økonomisk solide firmaer til at udbyde hjemmehjælp og praktisk hjælp, og kommunens forvaltning er derfor nu gået i gang med at lave udbudsmaterialet.
Udbuddet skrues sammen, så kun firmaer med priser lavere end kommunens egne priser for ydelserne kommer i betragtning til at gøre entre på markedet.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.